Tidligt i barnets liv, men også tidlig indsats, når vi bliver opmærksomme på ændringer i trivsel.
Vi skal altså være opmærksomme på børns trivsel allerede fra fødsel, og så skal vi samtidig være hurtige til at reagere, når vi oplever ændringer i et barns trivsel. Det betyder, at vi generelt skal have fokus på alle børns trivsel i hverdagen – både hos de børn der er i risiko for at mistrives, men også alle de børn der trives på nuværende tidspunkt.
Samtidig sikrer vi med en forebyggende og tidlig indsats, at problemer ikke vokser sig store. Ved at vi tidligt har fokus på de udfordringer der opstår, undgår vi en mere indgribende indsats senere.
Socialstyrelsen tager afsæt i følgende definitioner:
- Tidlig forebyggelse indebærer, at fagpersoner er opmærksomme på at hindre et problem i at opstå.
- Tidlig opsporing indebærer en skærpet opmærksomhed på bekymrende adfærd hos eller bekymrende adfærd omkring et barn fra fagpersoner.
- Tidlig indsats indebærer, at fagpersoner så vidt muligt afhjælper problemer via en rettidig, koordineret og kvalificeret indsats.
- I den tidlige opsporing er der således både fokus på 1) om barnet selv udviser tegn på mistrivsel og 2) risikofaktorer i barnets omgivende miljø, der kan have betydning for barnets udvikling og trivsel.
En tidlig indsat – er en indsat 1) tidligt i barnets liv og 2) så snart en bekymring opstår. En tidlig forebyggende indsats betyder, at der handles så tidligt som muligt for at forebygge fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der har betydning for børn og unges udvikling og trivsel. Tidlig indsats skal også rettes mod forældrene, som er dem, der har det overordnede ansvar for at skabe de rette livsbetingelser og udviklingsmuligheder for deres børn.
Tidlig forebyggende indsats er ikke kun rettet mod de yngste børn og deres familier. Tidlig forebyggende indsats igangsættes på forskellige tidspunkter i børn og unges liv, når udfordringerne opstår. Det betyder, at en indsats, der støtter en positiv udvikling, hurtigt skal sættes ind, når fagpersoner identificerer, at et barn eller en ung viser konkrete tegn på mistrivsel, er i en uhensigtsmæssig udvikling eller lever i nogle udfordrende livsomstændigheder. På den måde skabes de bedst mulige betingelser for trivsel og udvikling.
Tidlig indsats foregår også i sundhedsplejen, dagplejen, dagtilbud, skole/sfo, fritidstilbud mv., når der arbejdes monofagligt med at fastholde og udvikle barnets trivsel.
Det kan være udfordrende at tolke tegn på mistrivsel, fordi tegnene netop kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det er sjældent, at der er en åbenlys sammenhæng mellem tegn på mistrivsel og årsagen til mistrivslen. Mistrivsel eller tidlige tegn på mistrivsel kommer bl.a. til udtryk i ændringer i forhold til barnet sproglige, motoriske, kognitive, følelsesmæssige eller sociale udvikling.
I Nyborg Kommune anvender vi bl.a. følgende redskaber i vores arbejde med tidlig forebyggende indsats: TOPI, Ressourcevurdering, Fokuspunkter, overgangsbeskrivelser, afholdelse af trivsels-møder.
- Signs of Safety er en metode til, hvordan vi systematisk og helhedsorienteret kan arbejde med børns trivsel.
- Metoden understøtter vores arbejde med Sammen om trivsel og vores tilgang til tidlig opsporing og indsats.
- Metoden tager udgangspunkt i barnets perspektiv, og er en måde hvorpå vi kan foretage en kvalificeret risikovurdering, når vi er bekymret for et barns trivsel.
- Metoden kan også anvendes, når vi ønsker at inddrage børnene i større grad og høre mere til deres perspektiv.
- Det centrale i tilgangen er barnet: barnets perspektiv, inddragelse af barnet samt barnets trivsel og tryghed.
- Et andet væsentligt element i tilgangen er samarbejde mellem fagpersoner, forældre og barn. Har man dette samarbejde for øje, sikrer man det bedste fundament for at udvikle løsninger, der skaber trivsel for barnet.
- Det er vigtigt, at man er klædt godt på til samtalen med barnet, og har en plan for, hvordan samtalen skal forløbe. Ligeledes er det vigtigt at tage højde for individuelle faktorer forud for samtalen, og at man, på baggrund af ens personlige relation og kendskab til det enkelte barn, foretager tilpasninger, hvor det giver mening.
Vi anvender blandt andet metoden, når vi til et trivsels-møde udfylder den fælles forståelsesramme, som tager udgangspunkt i Signs of Safety. Metoden anvendes også til inddragelse af børn og forældre samt som udgangspunkt for samtaler med børn i forbindelse med en opstået bekymring, hvor man ønsker at få barnets perspektiv.
En del af det fundament vi står på, når vi er opmærksomme på børns trivsel, er vores kendskab til risiko- og beskyttelsesfaktorer. De hjælper os nemlig til at være bevidste om, hvilke faktorer i barnet liv der skaber øget risiko for mistrivsel, og hvilke faktorer i barnets liv og omgivelser, som er med til at beskytte barnets trivsel.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke udelukkende på baggrund at af bestemte risikofaktorer kan vurdere, om barnet er udsat eller i særlig risiko for at blive det. Mistrivsel vil ofte være et puslespil bestående af mange forskellige brikker, og det kan derfor være en kompleks opgave at opspore mistrivsel. Barnets udvikling er påvirket af forskellige faktorer i det omgivende miljø – altså både faktorer i familien, dagtilbuddet, blandt venner og øvrigt netværk. Samtidig vil risikofaktorer påvirke børn vidt forskelligt. Derfor er opmærksomhed på små tegn på mistrivsel vigtigt – hos alle børn.
Et vigtigt element i Sammen om trivsel omhandler inddragelse af barn og forældre. For at lykkes med vores tidlige forebyggende indsats, er det afgørende at vi inddrager og går i dialog med forældrene om børnenes trivsel. Jo mere vi opmærksomme på dette i vores daglige arbejde, jo nemmere bliver det også, når vi står i en situation, hvor et barn er udfordret. Et stærkt og tillidsfuldt samarbejde, hvor man hyppigt er i dialog med hinanden, er afgørende for effekten af det videre forløb med barnets udfordringer. Det gælder i alle led lige fra det tidlige forebyggende arbejde til de mere indgribende indsatser – fagpersoners indblik i barnets liv og situation vil altid være begrænset.
Et godt og gensidigt samarbejde med forældrene er betinget af ligeværdighed, og at der skabes et tillidsfuldt rum, hvor forældrenes viden og perspektiver ift. barnet kan bringes i spil. Hvis ikke barnet og forældrene har medindflydelse på de indsatser, der igangsættes, har de ikke bare svært ved at tage ejerskab, men der er samtidig en risiko for, at der kommer modstand mod den hjælp, de professionelle forsøger at give barnet/den unge. Forskning og praksis peger på, at når barnet deltager aktivt i det tværprofessionelle samarbejde, har det ofte en positiv betydning for både den indsats der igangsættes, og den effekt det har for barnet, som i højere grad er tilbøjelig til at tage ejerskab for indsatsen.
”Et fælles børne- og forældresyn skal være ressource- og helhedsorienteret med respekt for børnenes og forældrenes perspektiver, behov og hverdagsliv. På tværs af fagområder er dette fælles syn grobund for et ligeværdigt samarbejde, som styrker kvaliteten af den forebyggende indsats. Ligeværdighed handler i denne forstand om invitation til og mulighed for aktiv deltagelse med udgangspunkt i børn og forældres vilkår og position. Børn og forældre skal have mulighed for at blive hørt og være medbestemmende i beslutninger, som påvirker dem.” – Socialstyrelsen
Udover inddragelse af forældrene, er en succesfuld indsats også afhængig af inddragelse af barnet. Barnets, og nok i særdeleshed den unges, inddragelse er afgørende for dennes motivation og medvirken i forløbet. Børn og unge er eksperter i eget liv, og derfor er det vigtigt at vi tager udgangspunkt i deres erfaringer, perspektiver og ønsker.
Overordnet set kan man sige, at det er misforstået omsorg ikke at inddrage barnet i eget liv – uanset om der er tale om skilsmisse, misbrug, psykisk sygdom i familien eller generel mistrivsel. Børn ved når noget er på spil, og når vi ikke inddrager dem, finder de selv måske selv på historier og forklaringer på det, der er på spil i deres liv. I nogle tilfælde kan det føre til at barnet føler skyld og skam over situationen. Inddragelse af barnet er et vigtigt element i deres trivsel.
Kilde: Socialstyrelsen, Anne Marie Villumsen (docent, Forskningsleder), Styrelsen for Undervisning & Kvalitet og Professor i børne- og ungdomspsykiatri, Anne Thorup. Webinar v. Psykiatrifonden
Udover at vi tager udgangspunkt i ICS i sagsbehandlingen, er Ressourcevurderingen også bygget op omkring temaerne fra ICS, ligesom udgangspunktet for TOPI er, at barnet ikke skal betragtes som et udsat barn, men som et barn i en udsat position. I stedet ses og forstås barnets adfærd og eventuelle problemer og vanskeligheder i forhold til de rammer der omgiver barnet, det sociale samspil og de sociale sammenhænge, hvori barnet indgår.
”ICS er udviklet til at understøtte rådgivernes faglige arbejde med børn og unge, der har eller kan have behov for særlig støtte, og deres familier." – Socialstyrelsen.
ICS-metoden har til formål at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen ud fra en systematisk og helhedsorienteret tilgang med barnet i centrum. Metoden tager udgangspunkt i de tre sider i ICS-trekanten. Den grundlæggende forståelse er, at barnet som en aktiv medskaber påvirker sine omgivelser og påvirkes samtidig af disse. Dette danner rammerne for barnets udvikling. Barnets udvikling påvirkes af alle de miljøer der omgiver det.
De overordnede målsætninger for ICS er:
- Mere systematik i sagsbehandlingen
- Stærkere inddragelse af barn og forældre i sagsbehandlingen
- Anvendelse af ressourcer fra familien og netværket
- Bedre matchning af behov og indsats
De tre sider i ICS-trekanten omhandler:
- Familie og netværk: Familieforhold og baggrund, bolig, beskæftigelse og økonomi samt socialt netværk. Siden omfatter de socioøkonomiske og psykosociale forhold, som barnet og familien lever under.
- Barnets udvikling: Sundhedsforhold, udvikling og adfærd, dagtilbud, skoleforhold og læring samt fritidsforhold og venskaber. Siden omfatter blandt andet de biologiske, psykologiske og sociale perspektiver på barnets udvikling.
- Forældrekompetencer: trygt omsorgsmiljø, stimulering og vejledning og understøttelse af relationer. Siden omfatter de psykologiske, relationelle og opdragelsesmæssige perspektiver på forældrerollen og på forældrenes kompetencer.
- Et arbejdsfællesskab er en gruppe mennesker, der arbejder sammen om en fælles opgave, som de føler og tager et fælles ansvar for. Arbejdsfællesskab opstår når vi mødes ligeværdigt.
- Ligeværdigheden kommer til udtryk ved, at:
- Vi har en fælles forståelse af effekten vi søger, som definerer hvad den fælles opgave er
- Vi går hver især ind i samarbejdet med logikker og overbevisninger om, hvad der er vigtigst. Men vi gør en indsats for at få en fælles forståelse af, hvad der er vigtigt.
- Vi oplever at bidrage til den fælles opgave hver især
- Det vi bidrager med, er forskelligt. Bevidstheden om at vi alle bidrager til det fælles, binder arbejdsfællesskabet sammen.
- Vi forpligter os gennem aftaler med hinanden
- Aftaler indgås mellem ligeværdige parter og definerer det vi har forpligtet os på overfor hinanden. Processen med at indgå aftaler indebærer at vi giver plads til hinanden, er undersøgende og når den fælles konklusion (”Trappen”).
