Sårbar trivsel
Let bekymring.
Barnet er udsat for lette, men konstante belastninger, og viser tegn på mistrivsel.
Barnet viser tegn på dårlig trivsel i form af psykiske, fysiske eller adfærdsmæssige reaktioner.
Barnet har f.eks. selvskadende eller udad reagerende adfærd, er utryg eller viser tegn på omsorgssvigt/ kontaktforstyrrelser.
Barnet:
- Fejlernæring
- Præmaturt barn
- Medfødt handicap/sygdom
- Sansedefekter
- Forsinket udvikling
- Sprogproblemer
- Motoriske vanskeligheder
- Overdreven voksensøgende adfærd
- Begyndende mangel på social kompetence
- Kontaktsvaghed
- Understimulering
- Ensomhed/mobning
- Hyppige boligskift og manglende kontinuitet
- Trækker sig fra kontakt
- Kommer let i konflikt
- Ændret adfærd
- Nedsat tandsundhed
- Manglende hygiejne
- Begyndende angst symptomer
- Stigende skolefravær
Forældrenes omsorg er god eller forældreomsorgen er midlertidigt eller konstant reduceret. Forældre kan ikke omsætte den vejledning de modtager til at de nødvendige forandringer sker for barnet.
Forældre:
- Kriser, misbrug, skilsmisse, alvorlig sygdom, arbejdsløshed, dødsfald m.v., der forvaltes problematisk
- Forældre der har vanskeligt ved forældrerollen
- Forældre der har vanskeligt ved at se barnets behov for f.eks. omsorg
- Umodne forældre samt forældre med funktionsnedsættelser
- Vedvarende parforholdsproblemer
- Vurdering af, om forældrene tager imod råd og vejledning, og om de kan omsætte det til handling også i andre situationer
Netværk:
- Bedsteforældre uden overskud
- Ingen hjælp fra familiemedlemmer, venner eller kontakt med naboer
- Kun sporadisk kontakt med sundhedsplejerske, læge, pædagog eller lærer
Længere varighed.
Familieindgangen og/eller PPR skal inddrages i løsningen og tilrettelæggelsen af indsatsen.
Barnet og familiens udfordringer vil ofte kræve en tværfaglig sparring og samarbejde for at løse problemerne.