Tværs

Når i som fagpersoner i barnets liv har en bekymring for et barns trivsel og udvikling, bliver denne bekymring oprettet i Tværs og vi indkalder til et Tværs-møde.

I tilfælde hvor et barn har fået en rød TOPI-position skal der opstartes et Tværs-forløb.

Ved de børn som placeres i gul position i forbindelse med TOPI-vurderinger, foretages der en individuel vurdering af behovet for et Tværs-forløb. 

Forud for et Tværs-forløb er der altid foretaget en Ressourcevurdering, som er maksimalt 3 mdr. gammel. 

Formålet med Tværs-møderne er at skabe gode professionelle og effektive tværfaglige og fagfaglige konsultationer, som afsæt for bæredygtige løsninger til gavn for børnene og familierne.

Tværs-møderne skal understøtte, at der sker en grundig analyse af et barns situation, inden der tages evt. beslutninger omkring barnet. Møderammen skal styrke mødeforberedelsen og gennemførelsen af møderne samt sikre en efterfølgende evaluering af mødet.

Nedenstående møderamme skal medvirke til at skabe ramme og klarhed om mødet og om deltagernes roller og opgaver. Derudover skal den være med til at sikre inddragelse af barn og forældre.

Udgangspunkt for Tværs-møder er en systemisk tankegang og en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.

Det betyder i praksis:

• At barnet skal ses i sin sociale kontekst.
• At analyser af et barns situation skal ses ud fra både et kontekst, aktør og individ perspektiv.
• Vi har fokus på relationer og tænker, at enhver altid gør sit bedste.
• Et barn er ikke et problem i sig selv. Et barn kan være i vanskeligheder og når et barn er i vanskeligheder har de voksne altid ansvaret.
• At vi har fokus på sproget: Vi skaber vores virkeligheder gennem sproget.
• Der er fokus på fremtiden og de mål man gerne vil nå sammen med andre.

• Forældre inddrages og er aktive deltagere/samarbejdspartnere i alle konkrete drøftelser der vedrører deres barn/børn. Som minimum skal forældre altid give samtykke til, at deres barns situation må drøftes på et Tværs-møde.
• Forældrene skal være ”klædt” på af dagtilbud/skole, så de kan deltage på en ligeværdig måde. Det betyder, at de skal kende til opmærksomheden (inkl. evt. Ressourcevurdering, fokuspunkt, noter m.m.) og vide, hvordan et møde forløber. De skal også kende dagsordenen forud for mødet.
• Det anbefales at barnet/den unge deltager i hele eller dele af mødet. Barnets/den unges perspektiv er det centrale i situationen. Det er op til forældrene at beslutte graden af barnets/den unges deltagelse i mødet.
• Deltager barnet/den unge i mødet, er det vigtigt at man tager højde herfor – mødet skal være et ”børnevenligt” forum, hvor barnet/den unge inddrages undervejs.
• Deltager barnet/den unge i mødet er orientering/inddragelse forud for mødet vigtigt, så barnet er ”klædt på” til mødet.  
• Dagtilbud/skole skal eftermødet følge op på forældrenes/den unges oplevelse af mødet.

• Mødeleder er som udgangspunkt den forebyggende socialrådgiver. Kan også være PPR psykolog.
• I tilfælde, hvor den forebyggende socialrådgiver eller PPR-psykologen ikke er mødeleder, kan denne være sparringspartner i forhold til, hvordan mødet tilrettelægges.
• Tovholder er barnets nærmeste pædagog eller lærer.

• At der er lavet en Ressourcevurdering inden for de seneste 3 måneder forud for mødet.
• At barnets styrker og ressourcer indgår i vurderingen.
• At der er en skelnen mellem det observerede og tolkede.
• At forældrene som udgangspunkt er har været med til at komme med bidrag til vurderingen, og deres position er tydeligt beskrevet.
• At barnets/den unge perspektiv er tydeligt beskrevet/inddraget.
• At bekymringen og vurderingen som minimum er gennemgået med forældrene.

• At sikre forældrene som minimum er præsenteret for bekymringen (At relevant materiale er delt med dem via Forældreportalen).
• At sikre forældrene har afgivet samtykke i Forældreportalen.
• At sikre at forældrene har kendskab til dagsordenen.
• At forældrene har haft mulighed for at komme med inputs til dagsordenen.
• At alle deltagere ved hvilke mødedeltagere, der deltager og hvorfor.
• At forældrene er blevet spurgt om de ønsker andre tilstede på mødet.
• At forældrene har besluttet hvorvidt barnet/den unge deltager (over 15 år skal den unge tilbydes at deltage og give samtykke).

• At fremlægge bekymringen med afsæt i Ressourcevurderingen.
• At have fokus på barnets/den unge samt forældrenes inddragelse.
• At skrive referat ud over det billedede, der bliver taget af SOS-tavlen.
• Mødelederen er undervejs i mødet hjælpsom med at lave opsamlinger, så konkrete mål og indsatser er tydelige for alle.

• At lokalet er klar til mødedeltagerne.
• At mødelederen ved hvor deltagerne skal sidde.
• At mødelederen ved om forældre, barn eller ung deltager og tager højde for det i mødets form.

• At alle deltagere bliver præsenteret.
• At deltagerne kender formålet med mødet, og hvad der skal snakkes om.
• At sikre at der laves en SOS.
• At sikre at alle kommer til orde – at forældrene hurtigt kommer til orde omkring deres barns udfordring.
• At der lyttes til alle.
• At alles udsagn anerkendes.
• At der løbende laves opsamlinger.
• At barnets/den unge inddrages og deres perspektiv fastholdes.

• At konklusioner, mål og indsatser ridses op.
• At der aftales nyt møde, og det aftales hvem der indkalder, og hvem skal med.
• At der rundes af i forhold til forældre/at forældre `følges behørigt til dørs'.
• Evaluering med forældrene og barnet/den unge. Hvordan synes de det gik, og hvad kan vi gøre bedre? Hvordan oplevede barnet/den unge det at deltage på mødet.

Følgende spørgsmål drøftes:

• Fik vi lavet klare aftaler om, hvad fokus var for mødet?
• Holdt vi os til aftalerne – og hvis ikke, hvorfor ikke?
• Blev alle og alles perspektiver inddraget og hørt?
• Blev evt. beslutninger taget på et veloplyst grundlag?
• Hvad kan vi gøre bedre på næste møde?

Svar:

Der, hvor barnet går i institution, skal oprette Tværs-forløb og mødet afholdes i dette distrikt. Hvis der er flere søskende fx i flere institutioner i forskellige distrikter, som der skal være Tværs-forløb på, så skal det koordineres ved opstarten, så forældrene som udgangspunkt ikke skal til møder to forskellige steder. 

Det er nu muligt at kopiere et overført Tværsforløb, således det modtagne tilbud kan arbejde videre i tværsforløbet.
• Gå først til barnets/elevens side.
• Gå til fanen ”Tværs”.
• Scrol ned til overskriften ”Overførte” for at finde og tilgå det overførte Tværsforløb.
• Klik på de tre prikker og orienter dig først i den overførte rapport ved at klikke på ”Rapport”. Denne bevares som den er.
• Klik igen på de tre prikker og vælg ”Kopier”. Du får nu mulighed for at rammesætte det i den nye kontekst, som barnet/eleven nu indgår i.
• Arbejd videre i det kopierede Tværsforløb, som nu ligger under barnet/elevens aktuelle Tværsforløb øverst.
• OBS. Vær opmærksom på, at overførte Fokuspunkter, som er knyttet til det overførte tværsforløb ikke bliver kopieret med. Disse skal tilgås på barnets/elvens side, hvor de kan kopieres og gøres aktuelle for barnet, hvorefter de kan tilføjes i det kopierede tværsforløb.

For at gøre det nemt at vide hvilket barn, der holdes Tværs-møde om er det muligt at kopiere url’en fra barnets tværs-side og kopiere den ind i outlook. Denne url er unik og leder direkte til barnets tværs-forløb, så alle på den måde kan logge sig ind og ved hvilket barn, der holdes mødes om.

Ny funktion til Tværs, som kan til-eller fravælges for et Tværsforløb, og som har til formål at styrke inddragelsen.

Det nye funktion bringer mulighed for at indhente forældretilkendegivelse ift. tværsrapport. Når I opretter et tværsforløb, kan I tilvælge tilkendegivelsesfunktionen, såfremt det er relevant for det konkrete tværsforløb. Se den blå cirkel. Hernæst inddrages en ’bjælke’/element i det oprettede tværsforløb, hvorfra godkendelsen kan indhentes og hvor historikken kan tilgås ift. kommentarer, svar mv.

Klikker I på ”indhent” dannes tværsrapporten, som I hurtigt kan orientere jer i. Inden I sender har I mulighed for at sende en kommentar med til forældrene.

Forældrene ser dette billede i Forældreportalen.

Det er kun muligt at dele rapporter og lignende direkte til forældremyndighedsindehavere, og det er derfor ikke muligt at sende rapporter til plejeforældre uden forældremyndighed. Årsagen er at systemet trækker data direkte fra CPR-registeret, hvor der skal være et match mellem barnet og de forældremyndige.