Her kan du finde viden om anbragte børn og unges skolegang, og hvordan vi arbejder med det.
Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan; betydningen af social baggrund for faglige resultater skal mindskes; og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes. En god skolegang, hvor det enkelte anbragte barn eller unge lærer og trives, er også en forudsætning for, at flere anbragte børn og unge
kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Styrelsen for Kvalitet og Undervisning
Viden om anbragte børn og unges læring og trivsel
Både nationale test og tal over højest gennemførte uddannelse viser, at anbragte børn og unge har et lavere læringsudbytte i skolen sammenlignet med andre børn uanset varighed og typen af anbringelse. Anbragte børn og unges lavere læringsudbytte gælder både anbragte børn og unge, som går i den almindelige grundskole, og de anbragte børn og unge, som modtager specialundervisning.
Allerede på de små klassetrin er anbragte børn og unge fagligt bagud, og de kommer længere bagud med alderen. Blandt anbragte børn og unge i en almindelig grundskoleklasse har knap en femtedel mangelfulde læsefærdigheder i 8. klasse, mens det samme gælder for halvdelen af de anbragte. Til sammenligning har knap en tiendedel af øvrige børn og unge mangelfulde læsefærdigheder i 8. klasse børn og unge, som modtager specialundervisning.
Til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse ligger anbragte unge i en almindelig grundskoleklasse næsten to karakterer under gennemsnittet blandt deres jævnaldrende, mens anbragte unge i specialundervisningstilbud ligger næsten tre karakterer under gennemsnittet.
Samtidig trives anbragte børn og unge generelt dårligere i skolen end deres jævnaldrende, de har højere skolefravær, og de er mere ensomme.
Børnene har huller i deres faglige viden pga. skoleskift.
Udfordringer i relation til koncentrationsevne, samarbejde og troen på egne evner.
Skolegang er en beskyttelsesfaktor for barnet/den unge – også for vanskeligheder senere i livet.
Personlige og social forhold kommer ikke nødvendigvis før faglighed og læring. Der skal arbejdes parallelt med faglighed og trivsel. Det er en myte, at børn ikke er modtagelige for undervisning før deres psykosociale vanskeligheder er behandlet.
Fokuseret og vedholdende med få metoder ad gangen.
Forskning tyder på, at de ringere faglige resultater ikke skal findes i børnene/de unges baggrund eller i selve anbringelsen.
Undervurdering af børnene hos både plejefamilier, socialrådgivere, pædagoger, lærere – ja alle omkring barnet. Mismatch mellem anbragte børn og unges intellektuelle formåen og de voksnes vurdering.
Inddrag systematisk barnets/den unges perspektiv. Systematiske samtaler med barnet i skoleregi og ved opfølgning på handleplan. Vi kan ikke regne barnet/den unge ud. Undgå at subjektive perspektiver på barnet/den unge får betydning for tilrettelæggelsen af indsatsen.
Hvordan samarbejder vi om anbragte børn og unges skolegang?
Forud for en anbringelse involveres PPR og øvrige samarbejdspartnere af børne- og ungerådgiverne i Social og Familie
Dialog med PPR omkring bestilling af en PPV sideløbende med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse (på de børn hvor der ikke er en), når et barn/ung skal anbringes. Det er afgørende, at der er en systematisk afdækning af faglige, kognitive styrker og udfordringer for at det rette niveau af faglige forventninger og indsats kan sættes.
Der skal altid være et punkt med skolegang (læring) i barnets/den unges plan, selvom der ikke er bekymring for det faglige niveau.
Børne- og ungerådgiveren er ansvarlig for mødeindkaldelse og sikre indkaldelse af skolen, PPR og UU.
Skolen skal med til opfølgning på barnets plan. Skolen skal kun deltage i en del af mødet. Som udgangspunkt deltager skolen altid. Så frem dette ikke kan lade sig gøre indhentes statusudtalelse med fokus på læring/trivsel.
Når der indhentes statusudtalelser skal det altid fremgå, hvad der særligt ønskes status på.
Elevkonferencerne på Nyborg Heldagsskole og Rævebakkeskolen kan stå i stedet for skoledeltagelsen på opfølgningsmøde på barnets plan. Familieplejekonsulenter kan deltage for at understøtte sammenhængen mellem skole og plejefamilie.
Opfølgningsmøder på barnets plan skal planlægges så både PPR og UU kan deltage samtidigt:
Mindst én gang årligt deltager PPR for at sikre koordinering – kun hvis der er en PPR-sag på eleven
Mindst én gang årligt deltager UU-vejleder for at sikre koordinering på 1) alle anbragte børn i plejefamilie eller 2) på de børn hvor der allerede er tilknyttet en UU-vejleder fra 8. klasse
Særlig opmærksomhed på børn på efterskole – her skal studievejleder inddrages
