Misbrug

Ifølge Sundhedsstyrelsen vurderes det, at 122.000 børn og unge vokser op i hjem med alkohol. Der findes ikke tilsvarende tal på børn og unge, der vokser op i hjem med stofmisbrug.

Ifølge norsk psykolog Frid Hansen definition, eksisterer et alkoholproblem når:

• Brugen af alkohol har en forstyrrende indvirkning på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.
• De følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol

Kilde: www.TUBA.dk 

Det er altså ikke nødvendigvis et spørgsmål om et bestemt antal genstande pr. uge, før man kan tale om et alkoholproblem, men nærmere et spørgsmål om, hvordan det påvirker barnet og familien.

Hvad gør alkohol- og stofmisbrug ved familien?

1. Børnene får meget lidt eller ingen opmærksomhed, fordi alle er optaget af at håndtere alkoholproblemet.
2. Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af om den drikkende er fuld eller ædru. Begge tilstande og skiftene mellem de to tilstande er belastende.
3. Børn oplever mange svigt, da alkoholproblemet styrer familien. Børn glemmes eller deres behov tilsidesættes.
4. Familiens almindelige rutiner omkring f.eks. madlavning, vask, skolehentning, sengetider, afholdelse af højtider bliver i perioder ikke overholdt
5. Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der kan være psykisk vold (f.eks gentagende verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser).
6. Der er andre psykiske problemer ud over alkoholproblemer. Forældrene er f.eks. deprimerede.
7. Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring alkohol i øjnene.  Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne.
8. Børnene overtager det ansvar i familien, som den drikkende forældre er holdt op med at tage.
9. Familiesituationen er meget krævende og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive.

Kilde: “Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer” af Thomas Mackrill.

Følgevirkningerne af at voksne op i et hjem med misbrug kan være mange. Det kan både påvirke den enkelte på den lange bane, men kan også påvirke trivslen her og nu.

Hvis man vokser op i et hjem med misbrug, er man i øget risiko for at opleve udfordringer senere i livet såsom:

• Psykosociale problemer
• ensomhedsfølelse
• depression
• adfærdsproblemer
• øget udsathed for overgreb og vold
• udvikling af eget misbrug
• ustabil skolegang og/eller manglende udbytte af skolegang
• posttraumatisk stress
• manglende uddannelse 
• arbejdsløshed.

Et studie fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU, viser, at unge, der har forældre med alkoholproblemer, har flere psykiske problemer som fx ensomhed, lavt selvværd, nervøsitet og depression end unge, hvis forældre ikke har alkoholproblemer. Derudover udsætter de i højere grad dem selv for selvskade, har i højere grad selvmordstanker eller forsøgt selvmord.

I forhold til opsporing kan det være svært at få øje på, hvornår et barn vokser op i et hjem med misbrug, fordi det foregår hjemme bag lukkede døre. Derfor er det vigtigt at vi er opmærksomme på mistrivsel eller dalende trivsel hos børn og unge.

Unge og rusmidler

De fleste unges brug af rusmidler er eksperimenterende. I nogle tilfælde udvikler forbruget sig til et misbrug. Forbruget af rusmidler bliver til et misbrug, når det skaber problemer i den unges hverdag, relationer og sociale liv. 

Risikofaktorer:

1. belastet opvækst, præget af brud, svigt, stress, overgreb med videre.
2. opvækst i hjem med højt forbrug af rusmidler.
3. mistrivsel og psykiske problematikker.
4. problemer i skolen, fagligt og/eller socialt.
5. venner/netværk med højt forbrug af rusmidler.

Sådan støtter du

Børn og unge i familier med misbrug har brug for det rette hjælp og støtte, for at de kan udvikle sig normalt. Derfor vil der også være brug for behandling hos de rette fagfolk.

Men alle, der arbejder tæt på børn og unge fra misbrugsfamilier, bør være opmærksomme på, hvordan de bedst kan støtte denne gruppe af børn og unge.

Beskyttende faktorer:

• Indsigt i misbrugsproblemet
• Mestringsevne
• Følelsesmæssige og adfærdsmæssige coping-strategier
• Autonomi
• Robuste relationer
• Initiativ
• Kreativitet, humor og moral.

I hvilken grad barnet eller den unge reagerer på belastninger som dette, afhænger dog også af graden af resiliens hos den enkelte.

Som voksen udenfor familien kan du gøre en forskel for barnet eller den unge, som vokser op i en familie med misbrug. Tal med barnet eller den unge – vær en neutral, lyttende og ikke-fordømmende omsorgsperson i barnets liv.

Særligt ift. unge og rusmidler:

Det er vigtigt at huske på, at misbrug hos unge oftest er et symptom på en anden udfordring i den unges liv. Derfor er det vigtigt at have et anerkendende ungesyn og tage udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats, hvor der ikke blot er fokus på den unges misbrug, men på hele den unges situation – både udfordringer og ressourcer.

Få inspiration til samtaler med barnet under dialogværktøjer.

 

Kilder: Socialstyrelsen, TUBA og Sundhedsstyrelsen.