Litteraturen peger på, at de unge, som udvikler selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser, er særligt sårbare for netop at håndtere kriser og svære situationer på netop den måde, idet de typisk i forvejen har svært ved at håndtere deres følelser.
Det er derfor kendetegnende for målgrupperne, at de har:
• Regulationsvanskeligheder (ift. fx følelser, mæthed, søvn, behov for trøst osv.)
• Selvværdsproblemer (selvhad og kropshad)
• Stor selvkritik og en oplevelse af uoverkommelige samfundsmæssige krav (om præstationer mm.)
• Vedvarende tristhed, ulyst osv.
• Et stærkt ønske om kontrol.
Det er desuden kendetegnende for begge målgrupper, at der ofte ses dysfunktioner i deres omgivende systemer i form af hjemmet og forældre, skole/uddannelse og/eller i relationen til jævnaldrende. Litteraturen peger på, at selvskadende adfærd eller spiseforstyrrelser ofte er kendetegnet ved en sammenhæng mellem en eller flere af følgende risikofaktorer:
• Den unge har oplevet mobning eller er på anden vis socialt fravalgt
• Lavt selvværd og negativt selvbillede
• Dysfunktionelle familierelationer
• Opvækst kendetegnende ved manglende anerkendelse fra omsorgspersoner
• Omsorgssvigt og traumer i barndommen
• Fysiske og seksuelle overgreb
• Tilknytningsforstyrrelser
• Nedsat evne til mentalisering
Kilde: Unge med spiseforstyrrelser eller selvskadende adfærd - Indsatsmodel (sbst.dk)