Vi tager børn og unges deltagelse og læring i dagtilbud og skole alvorligt. Det gør vi, fordi forskningen viser, at der er sammenhæng mellem børns tilstedeværelse i dagtilbud og deres kvalifikationer i skolen. Endvidere er skolegang og uddannelse en central faktor i forhold til at sikre, at børn og unge klarer sig godt i voksenlivet. Dagtilbud og skoler er børnenes ”arbejdsplads”. Det er et sted, hvor vigtige lege- og læringsprocesser finder sted – både individuelt og sammen med andre børn og voksne.
Ved at fokusere på fremmøde og fravær i både dagtilbud og skole arbejdes der med tidlig indsats i forhold til barnet og forældrene og betydningen af, at tilstedeværelse er en vigtig faktor for læringsmiljøet og ikke mindst for barnet selv. Denne procedure tager afsæt i følgende perspektiver:
- Alle dage tæller. Alt fravær betyder mistet leg, læring og tid væk fra fællesskabet.
- At fravær ofte handler om manglende trivsel. Vi skal finde ud af, hvor mistrivslen er -
og støtte og hjælpe barnet eller eleven tilbage i dagtilbud eller skolen.
Nedenstående vejledning beskriver retningslinjer for at sikre, at de forskellige faggrupper og afdelinger samarbejder omkring at styrke fremmøde og mindske fravær, og at de forskellige aktører løfter deres del af ansvaret for børn og unges fremmøde i dagtilbud og skole.
Formålet er at styrke fremmøde i dagtilbud samt mindske elevfravær og sikre alle børn og unges trivsel.
Vejledningen er målrettet medarbejdere i kommunens dagtilbud, skoler, SSP, PPR og Social og Familie
Vejledning fremmøde og skolefravær
Dagtilbuddene og skolerne vægter dialogen og samarbejdet med barnet, eleven og forældrene særdeles højt i alt hvad der omhandler barnets trivsel, læring og udvikling.
Vi ved, at risikoen for fravær kan reduceres ved direkte kontakt. Derfor tager dagtilbud og skole altid som det første kontakt til forældrene, barnet og eleven.
Dagtilbuddene og skolen skal være klar og tydelig omkring holdning til fremmøde og fravær samt fraværets betydning for barnet og eleven. Særligt den type fravær, som ikke bunder i sygdom. Forældre skal oplyses om deres pligt i forhold til elevens skolegang og om kommunens procedure for ekstraordinær frihed (lovligt fravær) og deres forventninger til forældrene under ferien.
For barnet og eleven er det heller ikke altid rart at være taget ud af den sociale sammenhæng. Når de kommer tilbage, er de usikre på, hvad der er sket, hvor deres pladser er, og hvad de burde kunne.
Barnet og eleven skal være en aktiv part i at øge fremmødet og mindske fraværet. Det er vigtigt at være undersøgende sammen med barnet og eleven på, hvad det er der fungerer og ikke fungerer ifht. fremmøde i dagtilbud og skole. Det er også vigtigt at sætte fokus på undtagelserne.
Sammen med forældrene skal det afdækkes hvilke faktorer i hjemmet, der trækker mere end at komme i dagtilbud eller skole. Samt indblik i dagsstrukturen på fraværsdage. Det er også vigtigt at undersøge om barnet eller eleven fejler noget fysisk eller psykisk, som kan være
medvirkende til fraværet.
Registrering i dagtilbud
Dagtilbud er underlagt dagtilbudsloven, og der er ingen elementer i loven, der omhandler børns manglende fremmøde eller fravær.
Det er vigtigt med regelmæssigt fremmøde for at styrke barnets lege- og læringsmuligheder og plads i fællesskabet. Børn med socialpædagogisk eller behandlingsmæssig friplads modtager en indsats, der gør, at det er vigtigt, at de kommer regelmæssigt. Det kan også være børn, som får en sproglig indsats.
Dagplejen og alle dagtilbud har tjek ind skærme. Fremmøde i dagtilbud registreres af forældrene via MitNyborgKommune på følgende kategorier:
- Sygdom
- Ferie
- Udeblivelse uden grund
Det er ledelsens ansvar at påse, at børnene er til stede og at sikre korrekt registrering af fremmødet i institutionen, så der er overblik over børnene.
I dagtilbuddene er der fokus på barnets fremmøde og særligt udeblivelse uden grund. Dette fokus italesættes ved fx opstartsmøder, opfølgningsmøder og forældremøder. Det er vigtigt, at der er fokus på det bekymrende fremmøde, og at der reageres inden det manglende fremmøde har nået et omfang, hvor det går ud over barnets læring og trivsel, personlige og sociale udvikling. Det er forskelligt fra barn til barn, hvor påvirkede de bliver af ikke at være stabilt i dagtilbuddet.
Dagtilbuddene er særligt opmærksomme:
- Når årsagen til fraværet ikke kendes, og hvis fraværet har en given længde
- Udeblivelse uden forældrebesked
- Når det ikke kan gennemskues om begrundet manglende fremmøde dækker over andet end dette
- Når der er manglende opbakning fra forældrene til dialog om fremmødet med dagtilbuddet
Bekymrende fremmøde ved overgang til skole jf. side 6
I dagtilbuddene er bekymrende fremmøde defineret ved:
- 3 sammenhængende dage, hvor der ikke er givet besked
- Gentagende fravær af kortere varighed
- Langvarigt fravær
Sådan gør I, når et barn har bekymrende fremmøde i dagtilbud:
Dagtilbuddene har en forpligtigelse til at være opmærksomme på fremmøde ud fra de angivne niveauer, så der kan arbejdes bevidst på et øget fremmøde.
Børn i dagtilbud har behov for meget nære relationer til forældre og familie. Derfor kan det være gavnligt for børnene at være fraværende. Det er derfor vigtigt altid at vurdere, om fraværet er gavnligt for udviklingen af barnet, eller om fraværet ikke understøtter barnets positive udvikling. Det er også vigtigt at være opmærksom på børnegruppen. Et manglende fremmøde kan betyde, at andre børn ikke ønsker at være sammen med barnet, ligesom det bliver sværere
at have og bevare venskaber i dagtilbuddet. Barnets fravær kan dermed også få betydning for de andre børns trivsel, da en vigtig relation til et andet barn skal erstattes.
Registrering af fravær
Ansvaret for at barnet/den unge møder frem til undervisningen påhviler forældrene.
Skolens leder skal dagligt påse, ”at elever, der er optaget på skolen, herunder børnehaveklassen, deltager i undervisningen” (tilsynsforpligtigelsen). Tilsynsforpligtigelsen indtræffer 10 minutter før, undervisningen begynder og ophører, når eleverne forlader undervisningen.
Fraværet skal registreres under én af fire kategorier:
- For sent fremmøde
- Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende
- Lovligt fravær
- Ulovligt fravær
Hvad er bekymrende fravær?
Problematisk skolefravær henviser til en elevs manglende evne til at opretholde en almindelig skolegang. Eleverne har forskellige karakteristika, fraværsmængde og adfærd, hvilket yderligere komplicerer billedet af, hvad fænomenet er og ikke er. I tillæg betragtes skolevægring ikke som en diagnose, men som et symptom som ofte er tilknyttet forskellige angstdiagnoser, emotionelle forstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser.
Fravær i mindre omfang kan også være bekymrende. Det kan fx være hvis en elev ofte kommer og går i skoletiden. Eller det kan være, at forældrene orienterer om fraværets årsager, men skolen alligevel vurderer, at der er tale om bekymrende faktorer jf. trivselslinealen og risikofaktorer. Elevens klasselærer/klasseteam er med til at lave denne vurdering.
Der skal være særlig opmærksomhed på:
- Udokumenteret højt sygefravær
- Når årsagen til fraværet ikke kendes, og hvis fraværet har en given længde
- Udeblivelse uden forældrebesked
- Særlige fraværsmønstre (fx hver mandag eller fra bestemte aktiviteter)
- Når det ikke kan gennemskues om begrundet fravær dækker over andet end dette
- Når der er manglende opbakning fra forældrene til dialog med skolen om fraværet
I skolen er bekymrende fravær defineret ved:
- 3 sammenhængende fraværsdage, hvor der ikke er givet besked
- Udokumenteret sygefravær på mere end 10 %
- Hvis en elev har mere end 3 fraværsdage ud af 20 skoledage (1 md.) (15 %)
- Hvis en elev har 9 eller flere fraværsdage ud af 60 skoledage (3 md.) (15 %)
Hvad gøres der ved bekymrende fravær?
Har en elev bekymrende fravær, sættes følgende faser og aktiviteter i værk. Det er altid den enkelte elevs behov, der afgør, hvilket niveau der skal sættes i værk. Det vil sige, at man bevæger sig op og ned i modellen afhængigt af, hvilke fagligheder der er behov for at konsultere og afhængigt af om de indsatser, der iværksættes, fungerer. Ved behov springes niveauer over, så man kan sætte ind med de rigtige indsatser og rigtig styrke fra begyndelsen.
Kilde: Børne- og undervisningsministeriet, Fraværsregler i Folkeskolen
Underretning på grund af elevens ulovlige skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisningspligten
Barnets Lov § 133, stk. 3 beskriver fagpersoners underretningspligt gående på de tilfælde, hvor det må antages, at et bekymrende ulovligt skolefravær kan indikere, at der er vanskeligheder i barnets/den unges forhold, som servicelovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deres familier tager sigte på at løse.
Bestemmelsen retter sig ikke mod problemstillinger, der normalt kan løses i det almindelige skole/hjem-samarbejde eller ved andre initiativer fra skolens side som fx problemer med større elevers skolefravær grundet skoletræthed.
Foruden tilfælde at ulovligt skolefravær bemærkes endvidere, at underretningspligten generelt set også omfatter tilfælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at antage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær er af en karakter og af et omfang, der betyder, at der skal foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn.
Når en fagperson har afsendt en underretning skal kommunen i henhold til Barnets Lov § 138, stk. 2 og 3 give en tilbagemelding på, hvad underretningen har foranlediget.
Tilbagemeldingen vil være af overordnede karakter og vil typisk først kunne gives efter, en afklaringsproces har været iværksat.
Fagpersoner kan altid kontakt Social og Familie hvis der er usikkerhed, om der ageres på underretningen eller at underretter mangler en tilbagemelding.
Social og Familie vurderer alle underretninger inden for 24 timer, men som udgangspunkt bliver underretninger omhandlende skolefravær kategoriseret grønne hvilket betyder, at Social og Familie tager kontakt til familien inden for 2 uger.
Selvom om der er foretaget underretning til Social og Familie, har skolen fortsat ansvaret for at følge op på elevens trivsel og fravær.
Underretning ved ulovligt fravær over 15 % i kvartalet
Skolen skal underrette Social og Familie, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 procent eller derover inden for et kvartal jf. Barnets Lov § 134. Proceduren for underretning følges. Der kan krydses af, at der ønskes dialogbaseret underretning.
Social og Familie foretager partshøring på det dialogbaserede underretningsmøde og høringen skal bl.a. afklare, om der er undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær, inden Social og Familie træffer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.
I tilfælde af undskyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær vil fraværet ikke være at betragte som værende ”ulovligt”. Undskyldelige omstændigheder for fraværet omfatter:
- At forældrene selv varetager undervisningspligten af deres barn og har meddelt dette
skriftlig til skolen, før undervisningen begynder. - At fraværet ikke er ulovligt, men for eksempel skyldes elevens handicap, autisme og
lignende. - At barnet i forbindelse med iværksættelsen af en anbringelse venter på et nyt skoletilbud og derfor modtager enkeltmandsundervisning, dog ikke af en længere varighed end maksimalt 15 skoledage.
Afgørelsen udarbejdes af Social og Familie og sendes til forældrene. Afgørelsen er gældende for et kvartal. Afgørelsen kan påklages. Der medsendes klagevejledning.
Børn og Familie kan anvende forældre- og ungepålæg Barnets Lov § 39, når der er ulovligt skolefravær eller manglende opfyldelse af undervisningspligten ved elever mellem 10-17 år.
Det er en forudsætning, at:
- der er risiko for, at barnets eller den unges udvikling er i fare, og at risikoen skyldes, at forældremyndighedsindehaveren ikke lever op til sit ansvar
- at forældremyndighedsindehaveren vurderes at være i stand til at løfte forældreansvaret
Pålægget kan bl.a. omhandle at forældrene:
- sørger for, at barnet eller den unge kommer i skole eller daginstitution
- deltage i forældremøder og konsultationer vedrørende barnet eller den unges skolegang
Der kan også gives et børne- og ungepålæg, hvor den unge får pålæg. Der er ikke sanktioner til børne- og ungepålægget, men hvis forældrepålægget ikke overholdes vil der ske stop for udbetaling af børne-og ungeydelse, og at det pågældende barn eller den pågældende unge ikke medregnes ved beregning af boligstøtten. Afgørelsen træffes med virkning for det næstkommende kvartal.
Der er sjældent en simpel forklaring eller årsag til, at en elev ikke kommer i skole. Fravær er et problem med mange årsager. Det er vigtigt at have fokus på, at:
- Fravær er et problem med mange årsager.
- Hver sag og hver elev er forskellig.
- Lærere mangler træning/undervisning i at håndtere elevernes fravær.
- Få løsninger er simple.
- Skolens og lærernes reaktion kan virke yderligere ekskluderende på eleven.
Elever med skolefravær inddeles ofte i fire kategorier:
- Eleven oplever ubehag, ængstelighed eller decideret angst målrettet skolen generelt.
- Eleven oplever ubehag, ængstelighed eller decideret angst i vurderingssituationer (fx oplæg i klassen) eller i det sociale samvær på skolen.
- Eleven stræber efter opmærksomhed fra personer udenfor skolen eller udviser bekymring målrettet de hjemlige forhold og familiedynamikken.
- Eleven foretrækker fællesskaber eller lystbetonede aktiviteter udenfor skolen – herunder computerspil m.m..
Risikofaktorerne trækker i retning af en øget risiko for fravær, mens de beskyttende faktorer trækker i retning af øget fremmøde. Opgaven er således at skabe en samlet ramme, der samtidig formår at understøtte arbejdet med beskyttende faktorer, alt imens de nævnte risikofaktorer forsøges modvirket.
Beskyttende faktorer:
- Tydelig og konsekvent fraværspolitik
- Ledelsesfokus på fravær
- Hurtig opfølgning
- Socialfaglige kompetencer
- Klasserumsledelse
- Stærkt skole/hjem samarbejde
- Engagement (lærer)
- Meningsgivende undervisningsindhold
- God klassestruktur
- Trivsel
- Venner
- God voksen-relation
- Passende faglige udfordringer
- Robusthed
- Passende søvn
- Sunde vaner
Risikofaktorer:
- Hyppige lærerskift
- Dårligt lærer/elev-forhold
- Dårlig klassekultur
- Gruppepres ("dårligt selskab")
- Over- eller understimulering
- Psykiske forhold (elev/familie)
- Familiære problemstillinger
- Skilsmisse
- Manglende forældreevne
- Misbrug (elev/familie)
- Lavt selvværd
- Skoletræthed
- (Mange) skoleskift
- Ensomhed
- Manglende fremtidsudsigter
Indikatorer:
- Begyndende skred i fremmødet
- Fraværsmønstre
- Sammenfald i fravær søskende i mellem
- Ingen venner
- Er fagligt langt foran klassen
- Er fagligt langt bagud i klassen
- Laver ikke lektier
- Dårlig opførsel
- Trist
- Tilbagetrukkethed (ny)
- Faldende karakterer
- Misbrug
- Kriminel adfærd
- "Dårligt selskab"
Det at gå i skole handler ikke kun om det faglige og det at lære, men i allerhøjeste grad også
om trivsel og identitetsdannelse. Konsekvenserne af et for stort skolefravær kan således være store for eleven:
- Faglige og sociale færdigheder mistes
- Manglende følelse af at høre til
- Manglende følelse af at være en del af et fællesskab
- Ensomhed og isolation
- Øget risiko for psykisk sårbarhed, misbrug og kriminalitet
- Store følger ind i voksenlivet
Tilbud og indsatser
Formålet er at mindske skolefravær og sikre at barnet/den unge får en regelmæssig skolegang
Læs mere her