”Op mod 310.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom. Det svarer til hvert fjerde barn. Det er ofte både svært at forstå og tale om psykisk sygdom – især når man er barn eller ung.” – Psykiatrifonden.
Nyborg Kommune har indgået et samarbejde med KOMBU, som står for Nationalt Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom. Det betyder, at vi styrker vores indsats for børn i familier med psykisk sygdom.
Fagfolk definerer psykisk sårbarhed og psykisk sygdom som alvorlig stress, depression, angst, misbrug, ADHD, autismespektrumforstyrrelser, spiseforstyrrelser samt andre psykiske diagnoser.
Børn og unge i familier med psykisk sygdom er en udsat gruppe, fordi de har øget risiko for selv at udvikle psykiske udfordringer. Derudover er de i risiko for at mistrives både fagligt og socialt. Det er derfor afgørende, at børn og unge der vokser op med psykisk sygdom i familien, får den hjælp og støtte de har brug for. Det kan både være bekymringsfyldt og utrygt at vokse op med forældre med psykisk sygdom, og samtidig er det svært at tale med kammerater og andre voksne om, fordi det føles skamfuldt. Derfor kan du som voksen i barnets dagtilbud eller skole gøre en særlig forskel.
Familiære risikofaktorer hos børn der vokser op i familier med psykisk sygdom:
- Gener og tidlige biologiske faktorer
- Utilstrækkelig grad af omsorg og manglende stimulation
- Tidlige traumer
- Forældres negative livsbegivenheder
- Ustabile omsorgspersoner eller utryg tilknytning
- Tidligt voksenansvar
- Højt stress- og konfliktniveau
- Manglende forståelse for, og indsigt i, den psykiske sygdom
- Lav socioøkonomisk status
- Manglende støtte og viden fra socialt netværk
- Stigma og tabu i kulturen
- Biologisk betingede kognitive vanskeligheder
- Tidlige psykiske udfordringer
(Kilde: Professor i børne- og ungdomspsykiatri, Anne Thorup. Webinar v. Psykiatrifonden)
Tegn hos børn:
Som med mange andre udfordringer der kan opstå i børns liv, så er en fællesnævner at det kommer til udtryk på mange forskellige måder hos børn. Derfor handler det som udgangspunkt altid om at være opmærksom på mistrivsel eller dalende trivsel. I nogle tilfælde vil man som fagperson være bevidst om, at en forældre har en psykisk sygdom, og derfor vil det være naturligt at være ekstra opmærksom på barnets trivsel. I andre tilfælde er det ikke noget man er bevidst om, og her kan det være en god idé at være opmærksom på følgende mistrivselsfaktorer, som kan være tegn på, at barnet vokser op med en psykisk syg forældre. Det er dog vigtigt at understrege, at disse mistrivselsfaktorer også kan være udtryk for andre problematikker i barnets liv.
Under- eller overenergi
Børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, kan have lav vitalitet, lav energi og lavt engagement. De kan være apatiske og mimikfattige. Modsat kan børn have høj energi, kropslig uro, aggression og manglende koncentrationsevne.
Adfærdsproblemer
Børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, kan være overtilpassede, ansvarlige og pligtopfyldende. De ”går under radaren” og er usynlige for andre voksne. Andre børn reagerer ved at være kaotiske, uorganiserede og urolige. Nogle børn søger overdreven voksenkontakt – andre børn er kontrollerende og styrende, og andre igen opsøger negativ opmærksomhed eller indtager fjollerollen.
Somatiske symptomer
En væsentlig del af de børn, der vokser op med en forælder med psykisk sygdom, har somatiske symptomer. Typisk søvnproblemer, mave- og hovedpine, overdreven reaktion ved smerte mm.
(Kilde: www.Kombu.dk)
Sådan støtter du:
Som fagperson har du mulighed for at være en støttende omsorgsperson i barnets liv, og på den måde være medvirkende til, at de beskyttende faktorer opvejer risikofaktorerne i barnets liv.
Vær opmærksom på den misforståede omsorg der er forbundet med tendensen til ikke at inddrage barnet eller den unge i forælderens situation. Både fra forældrenes side og fra fagpersoners side.
Derfor kan du som fagperson selv snakke med barnet, men det er også en mulighed at sikre at forældrene inddrager barnet i sygdommen. Har du en god relation til forældrene, hvor du evt. har kendskab til sygdommen, kan du på den baggrund opfordre forældre til at tale åbent med barnet og dermed begrænse mistrivslen hos barnet. Ved at tale med barnet bliver emnet afmystificeret. Barnet gør sig allerede tanker omkring sygdommen, men disse tanker kan være forbundet med skyld og skam, fordi barnet ikke har forståelse for, hvad der er på spil, og derfor måske bebrejder sig selv. Børn vil ofte have mange bekymrede tanker, og ved at inddrage barnet, kan man mindske disse tanker.
Vis interesse for barnet og stil spørgsmål. Husk at børn er loyale overfor deres forældre, og det kan tage lang tid – og flere snakke – før de har mod på at åbne sig op.
Se dialogværktøjer her
På KOMBUs hjemmeside findes en lang række værktøjer, som kan hentes ned og anvendes i arbejdet med børn og unge i familier med psykisk sygdom.